Lekmer logo

Disney Vaiana

Hos os på Lekmer.dk finder du produkter fra Disney Vaiana. En spændende og farverig film for hele familien. Filmen udspiller sig i den polynesiske ø-verden, og Vaiana er høvdingen Tuis 16-årige datter. Hun er en livlig og eventyrlysten pige, der føler sig stærkt knyttet til havet. Hendes opdagerglæde begrænses dog af, at Tui har forbudt stammens medlemmer at sejle ud på havet bag revet, der omgiver øen. Naturens balance forstyrres og Vaiana tvinges til at begive sig ud på havet - lige som hendes modige forfædre, Oceanets oprindelige opdagere og søfarere. Hvis balancen skal genskabes omkring moder-øen Te Fiti, og dens hjerte (en ædelsten, som Vaina fandt som barn og hendes farmor havde i sin varetægt) genfindes, må Vaiana opsøge halvguden Maui, der engang stjal hjertet fra øen. Men Maui viser sig at være forfængelig og egoistisk. For at hjælpe Vaiana kræver han, at hun skal følge med til Lalotai, monstrenes ø. Der bor en grådig kæmpekrabbe, der har stjålet Mauis magiske krog. Den magiske fortælling kommer fra instruktøren, der har givet os et andet elsket undervandseventyr - Den Lille Havfrue. Inspireret af ø-verdenens mytologi og med musik af blandt andre Opetaia Foai og Mark Mancina, finder vi lavakæmper og Kakamora (små væsner, der bor i grotter), halvguder og havånder. Og så er der jo selve havet, der med sin egen vilje, næsten bliver en karakter i sig selv i filmen.